Bukning uden mærker

Bukning uden mærker:
Kravet og ønsket om et færdig bukke emnet uden ridser og trykmærker stiger hele tiden. Tiden til efterbehandling af et bukket emne er ofte bekostelig. Selvom meget plade leveres med folie, er dette kun for at undgå ridser under håndtering af pladen. Gennem korrekte værktøjer og løsninger kan disse mærker helt undgås eller reduceres kraftigt.


Bukkefolie: Bukkefolie placeres mellem bukkeværktøjet og pladen som skal bukkes. Dette er en simpel løsning med et godt resultat. Bukkefolien leveres i forskellige tykkelse og bredder afhængig af opgaven. Yderligere leveres holder til bukkefolien som monteres på værktøj eller kantpresse.


Polyamidværktøj: Polyamidværktøjer fremstilles ofte som indsatse og derfor nemme at udskifte, såfremt man skal skifte pladetykkelse. Polyamidværktøjerne fremstilles for traditionelle buk og radiusbuk. Disse værktøjer leveres i standarddimensioner men kan tilrettes efter ønske. I specialværktøjer indbygges ofte polyamiddele, ligeledes for at undgå ridser på pladen.


Adiprene: Adipreneværktøjer anvendes på samme måde som polyamidværktøjerne. Når der bukkes i adiprene er det ofte for bukning af radier. Ved brug af adiprene undgås at pladen løber "foran" værktøjet. Adiprenen leveres i forskellige hårdheder afhængig af opgaven.


"Wing Bend" værktøjer er et unikt bukkeværktøj. Værktøjet følger pladen under hele bukkeprocessen, herved undgås trækmærker som ofte opstår ved bukning. Ligeledes løser "Wing Bend" værktøjerne et problem med bukning af korte flige samt bukning tæt på huller. Derudover dækker værktøjet flere pladetykkelser, således man reducerer antallet af værktøjsskift.

 

 






 

Seneste nyt

-
+
3